GRATIS gave! Alle ordrer modtager en Protura Protein Snack - tilføjes automatisk til ordren

  • Fri fragt over 300 kr
  • Hurtig Levering 1-3 dage
  • ISO22000 certificeret
Brug for hjælp? Ring 70 21 30 33

Protein citronfromage med karamelliserede nødder

Oprettet d. under Atpro 200, Proteiner til desserter

Protein citronfromage med karamellisserede nødder 

Protein citronfromage er en luftig og klassisk dessert. Fromagen er en syrlig dessert med et sødt twist i form af de karamelliserede nødder, der fuldender hele smagsoplevelsen. 

 

Vi har valgt at tilsætte vores klassiske ATPRO 200 proteinpulver for derved, at berige denne lækre dessert med et højere indhold af protein. Dette gør denne dessert ideel for småtspisende, hvor den anbefalede mængde protein ikke opnås uden tilsætning af ernærrigsmæssige supplementer. 

Opskrift på 2 portioner protein citron fromage 

2 blade husblas 

1 dl piskefløde 

1 1/2 pasteuriseret helæg 

20 g sukker 

8 g ATPRO 200 proteinpulver 

1/4 dl citronsaft 

 

Fremgangsmåde 

Start med at sætte husblas i blød i koldt vand i ca. 5 minutter. Pisk nu fløden til en let skum. Herefter piskes æg med sukker og ATPRO 200 til der er opnået en skummende konsistens.

 

Tilsæt halvdelen af citronsaften. Tag nu husblassen op af vandet og lad lidt vand hænge ved. Kom det i en lille skål, og tilsæt resten af citronsaften. Smelt blandingen i skålen over vandbad.

 

Hæld under piskning med håndmikser på en lav hastighed den lunkne husblas i æggemassen i en tynd stråle. Vend til sidst flødeskummen i med en dejskraber. Hæld til sidst citronfromagen i en skål eller portionsanret den i mindre forme, hvorefter den sættes på køl i minimum 1-2 timer. 

 

Protein citronfromagen er herefter klar, og den kan serveres med de nedenstående karamelliserede nødder og eventuelt flødeskum. 

De karamelliserede nødder

20 g sukker 

5 g mandler 

5 g pistacienødder

5 g hasselnødder 

 

Fremgangsmåde

Start med at smelte sukker på en pande, hvorefter nødderne tilsættes. Vend massen rundt på panden i et par minutter. Hæld til slut massen ud på et stykke bagepapir, hvor den blot skal køle af inden den hakkes i mindre stykker. 

Tip: 

Alternativt til de karamelliserede nødder kan du drysse lidt rå lakridspulver oven på, når blandingen vendes på panden. Dette giver en frisk og moderne kombination af det sure, søde og stærke - rigtig lækkert!

 


Kommentar(er) 1

  • cecilie
    cecilie https://www.funforyou.dk/

    Hej. Jeg vil hører om man må bruge jeres opskrifter på denne hjemmeside, til ens egen side ? - De linker til jer via partner ads. Mvh Cecilie

    Svar

Skriv din kommentar