Øllebrød med protein og flødeskum - ligesom den gode gamle klassiker, blot med en øget mængde protein
Øllebrød er en traditionel dansk spise, som stammer helt tilbage fra klostertiden. Vi taget den klassiske opskrift, og givet den en øget proteinmængde. Dette skal sikre, at den småtspisende får den optimale mængde protein i en lækker og velkendt opskrift, som bringer minderne tilbage til de gode gamle dage.
Opskrift til 2 portioner øllebrød med protein
100 g rugbrød uden kerner (eventuelt rester du alligevel har liggende derhjemme)
1 1/2 dl vand
1/2 dl hvidtøl
25 g brun farin
1 tsk citronsaft
1 dl piskefløde
Fremgangsmåde
Start med at skære rugbrødet ud i små tern, og kom det herefter i en gryde. Tilsæt vand og lad gryden stå natten over. Dagen efter sættes der låg på gryden, hvorefter den bringes i kog ved svag varme. Kog grøden sagte under ofte omrøring indtil rugbrødet er kogt mørt, og gnid derefter grøden gennem en grov sigte med en ske.
Hæld grøden tilbage i gryden, hvorefter øl, brun farin, citronsaft og ATPRO 200 tilsættes. Lad nu det hele småkoge i 10 minutter. Er grødkonsistensen for tyk kan der tilsættes lidt ekstra vand.
Pisk nu fløden til skum, og servér øllebrødet med protein imens det er lun med en klat flødeskum ovenpå.
Den hurtige øllebrød
Hvis du ikke har tiden til at sætte øllebrødet i blød natten over, så kan denne opskrift også anvendes, så du hurtig har en lækker cremet øllegrød.
Opskrift til 2 hurtige portioner øllebrød med protein
75 g rugbrødspulver eller smuldret rugbrødsskiver
3 dl vand
12 g brun farin
8 g ATPRO 200
1 dl piskefløde
Fremgangsmåde
Start med at putte rugbrødspulveret (eller den smuldrede rugbrød), vand og brun farin i en gryde. Herefter sættes gryden i kog, og blandingen simre under låg i ca. 10 minutter. Tilsæt ATPRO 200 proteinpulver og rør godt rundt. Hvis grøden er for tyk kan der tilsættes mere vand indtil den ønskede konsistens er opnået.
Pisk nu fløden til skum, og servér øllebrøden lun med flødeskum til.
Tip:
Der kan eventuelt tilsætte 3 g ATPRO 200 pr. 100 ml til fløden inden den piskes til skum for en øget proteinberigelse.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.