Dysfagi / Synkebesvær
Kost i dagligdagen
Hvad kan du selv gøre, hvis du får et familiemedlem hjem, der lider af dysfagi (tygge-/synkebesvær)? På sygehuset vil det være undersøgt og fastlagt, hvilken konsistens den mad, som familiemedlemmet kan håndtere, skal have. Samtidig er det normalt også undersøgt, om der skal tilføres ekstra protein.
Din fornemmeste opgave er, at tilberede maden, så den ligner og smager som den ”plejer”, og præsentere maden, så den tager sig godt ud.
F.eks. kan bløde konsistenser ”formes” igen ved at bruge silikoneforme i forskellige former/figurer – f.eks. silikoneforme med udstansninger som fisk, koteletter, kylling, pølser, diverse grøntsager. Så efter maden er blevet kørt til fars eller blendet, fyldes den i silikoneformes, så den på den måde 'føres tilbage' til noget nær sin oprindelige form.
Ofte mister maden noget af sin farve ved at blive blendet og få tilført protein. Tilsæt derfor mere farve ved at bruge naturlige frugt- og grøntsagsfarver – rødbede, gulerod, spinat, brombær osv. Stegeskorpe kan ”males” på med en pensel og noget kulør.
Derudover bør måltiderne deles op i flere, mindre måltider. På den måde skal dit familiemedlem ikke spise store portioner morgen, middag og aften, men i stedet mindre portioner lidt flere gange dagligt. Derved får han eller hun alligevel dækket sit kostbehov.
Endelig handler det også om at give dig god tid – ikke til madlavningen - men til måltidet. Tag dig god tid til at spise, så dit familiemedelem ikke føler, at han eller hun er alt for langsom. I øvrigt vil mange af os – ikke småtspisende – have godt af at tygge vores mad grundigere. Det øger forbrændingen, og det mætter mere, så vi ikke overspiser.
Tygge-/synkebesvær – 5 gode råd til hverdagen
Lider du eller et familiemedlem af synkebesvær, findes der heldigvis muligheder for at gøre hverdagen nemmere. Du skal sørge for den, at maden har den rette konsistens, spise langsomt og gøre maden appetitlig. Det er små, men afgørende tips, der kan gøre en stor forskel. Fem af de gode råd kan du læse mere om længere nede i teksten.
Hvad er dysfagi ?
Dysfagi er beteglelsen for synkebesvær, og betyder, at en person har en forstyrrelse i synkebevægelsen. Det kan komme til udtryk på flere måder og være let eller markant. For nogle personer med dysfagi betyder det, at de næsten slet ikke kan synke. For andre betyder det, at de kun kan synke dele af maden. For andre igen kan det betyde, at maden ofte kommer ned i luftrøret i stedet for spiserøret.
Ofte vil synkebesvær være forårsaget af føleforstyrrelse eller lammelse. Musklerne i mund og tunge kan være svækkede, eller personen kan have svært ved at koordinere de forskellige muskelfunktioner i forbindelse med spisning.
Hvem får dysfagi?
Synkebesvær rammer som regel personer som følge af andre helbredsproblemer. Ofte kan dysfagi være forbigående, og et stort antal personer oplever heldigvis at få synkebesvær uden at skulle leve med det resten af livet. Men for andre bliver det en livsvarig funtionsnedsættelse, som der skal tages hånd om i dagligdagen.
Gode råd til hverdagen med synkebesvær
Udover de kostvejledninger, der følger med det at lidt af synkebesvær, er der andre ting, der kan gøre en forskel. En hverdag med synkebesvær handler meget om at få mad nok og bibeholde både appetitten og smagsoplevelsen. Her er fem konkrete råd til dig med synkebesvær eller dig, der er pårørende eller ven
- Sørg for den rette kost
- Spis langsomt
- Få maden til at ligne mad
- Anret maden pænt
- Tilsæt det nødvendige (evt. fortykning, protein eller andet næringsstof)
Læs mere om de 5 råd nedenfor:
Sørg for den rette kost
Afhængigt af hvad, der ligger til grund for synkebesværet, skal du tilpasse din kost. Modificering af kost handler om, hvilken konsistens du er i stand til at håndtere. Maden blendes ofte til mos, og forskellige midler tilsættes for at tilpasse den til lige præcis den konsistens, der er påkrævet. Midler som fortykningsmiddel og protein er ofte brugt i forbindelse med madmodificering til synkebesværede.
Behandlingssteder vil altid undersøge og fastsætte nøjagtigt, hvilken kost der er velegnet til den enkelte person. Når du tilbereder kosten, er det vigtigt at følge de angivne retningslinjer meget omhyggeligt. Derudover har du frie hænder og kan med fordel undersøge markedet for varianter inden for de forskellige midler til modificering af kost. Tag dog ingen chancer – det kan være fatalt at spise den forkerte kost som dysfagi-ramt.
Spis langsomt.
Tag dig tid til at spise
For de fleste tager det lang tid at spise, når synkerefleksen ikke fungerer normalt. Spiser du sammen med en person med dysfagi, gør du både dig selv og denne en tjeneste ved at sætte tempoet ned. Tyg maden grundigt og læg bestikket fra dig, inden du taler. På den måde kan du som pårørende eller ven til en person med synkebesvær gøre spisning til et hyggeligt samvær.
Det er sundt for alle at spise langsomt. At spise med små pauser, tage mindre bidder og tygge grundigere giver en bedre fordøjelse og hurtigere mæthed. Så at sænke tempoet er også en positiv ting for dig som pårørende eller ven til den dysfagi-ramte.
Få maden til at ligne mad
’Madsminke’ får pludselig en ny og langt mere positiv betydning, når det handler om mad, tilpasset til personer med synkebesvær. At få maden til at ligne det, den var, før den blev konsistenstilpasset, er essentielt. Kød smager bare bedre, når det ligner kød. Grøntsagsmos er mere spændende i en smuk form end som en tilfældig klat.
Når du tilbereder konsistenstilpasset mad, kan du med fordel anvende forskellige former til forskellige madvarer. Brug firkantede silikoneforme til at skabe form på mos af brød og lignende. Brug runde former til grøntsagsmosen og form det mosede kød som en steak.
Hold dig ikke tilbage fra at bruge naturlige farvestoffer til at gøre de ofte lidt ubestemmelige farver mere realistiske. Saft fra rødbeder eller gulerødder kan gøre kødmosen mere rød, mens sovsekulør kan imitere den stegte skorpe.
Anret maden pænt
Smagen er som bekendt ikke det eneste vigtige i forhold til mad. Gourmetrestauranter og andre pænere madsteder gør en dyd ud af at anrette maden så delikat og appetitligt som muligt – dette med det formål at styrke appetitten og give en samlet sanseoplevelse.
Når du skal spise madvarer i en konsistens, der ikke tidligere har været normalt for din kost, er det særligt vigtigt, at udseendet i det mindste er pænt. Den tilpassede konsistens kan få forskellige retter til at se ens ud, så en kreativ anretning vil ofte kunne øge appetitten, hvilket er særligt vigtigt for en person med synkebesvær.
Tilsæt det nødvendige
Som dysfagi-ramt kan det være nødvendigt at spise mindre portioner et større antal gange om dagen, og det kan feks. være svært at få nok protein i maden. Er der ikke nok protein i maden til en person med synkebesvær, kan en god løsning være at tilsætte proteinpulver. Proteinpulver findes i mange forskellige varianter og kan tilsættes som en smagsgiver eller blot som en smagsneutral tilsætning.