En proteindrik til ældre behøver slet ikke være så kompliceret
En proteindrik er en rigtig god måde at øge proteinindholdet i en småtspisendes daglige kost. Det behøver hverken være en kompliceret eller dyr affære at lave en hjemmelavet proteindrik som tilbehør til måltidet eller som et forfriskende mellemmåltid.
Da ernæringsbehovet ændres i takt med alderen, hvor muskelmassen falder og appetitten kan svigte, er det vigtigt, at den ældre får tilstrækkelig med protein og motion dagligt. En proteindrik er ideel som supplement til den daglige kost.
Men hvorfor protein?
Protein er kroppens byggesten for muskler og knogler, som er væsentlige faktorer for en velfungerede hverdag.
Hvordan kan ATPRO 200 proteinpulver anvendes?
Det gode ved at tilsætte proteiner til diverse forskellige drikke, som den småtspisende i forvejen godt kan lide, er, at væske ikke er "energikrævende" i samme omfang som et måltid, samtidig med at den ældre får tilbudt noget som tidligere har været et hit - såsom kaffe, smoothie eller saft.
ATPRO 200 proteinpulveret er ideelt at opblande i diverse kolde såvel som varme retter og drikke. Nedenfor finder du nogle eksempler på proteinberigede drikke, som kunne være et supplement til en småtspisende ældres kost.
Hjemmelavede proteindrikke
Protein kaffe: (2 portioner)
8 g ATPRO 200 proteinopulver
2 dl drikkeklar kaffe
Fremgangsmåde: Tilsæt ATPRO 200 proteinpulver til din varme kaffe og rør rundt.
Protein iskaffe: (2 portioner)
1/4 dl piskefløde
2 små kugler vaniljeis
2 dl kold kaffe
2 cl amaretto eller mandelsirup
10 g ATPRO 200 proteinpulver
1/2 håndfuld mandelflager
Evt. lidt reven chokolade til pynt
Fremgangsmåde: Pisk fløden til skum og fordel vaniljeisen i høje glas. Bland den kolde kaffe med amaretto eller mandelsirup og tilsæt ATPRO 200 proteinpulveret. Hæld blandingen over vaniljeisen. Pynt til sidst med flødeskum, mandelflager og evt. lidt revet chokolade.
Cremet jordbærsmoothie: (2 portioner)
1/2 dl ymer
1/2 dl kernemælk
1/4 dl piskefløde
1/2 spsk sukker
1/2 tsk vaniljesukker
60 g jordbær eller jordbærpurré (varmebehandlet)
8 g ATPRO 200 proteinpulver
15 g ENERGI PLUS kulhydratpulver
Fremgangsmåde: Alle ingredienserne blandes sammen, og smoothien serveres kold evt. med ekstra isterninger og friske jordbær som pynt.
Juicebaseret energidrik: (2 portioner)
2 dl appelsinjuice
6 g ATPRO 200 proteinpulver
30 g ENERGI PLUS
Fremgangsmåde: Bland alle ingredienserne sammen og lad drikken trække i 5 minutter. Servér den kold i et glas.
Du kan finde mere inspiration til anvendelse af ATPRO 200 proteinpulver i varme og kolde retter og drikke i "lige til" opskriftfolderen.