Jeg bliver af og til spurgt hvorfor bliver du ved med at vende tilbage til Hawaii for at stille op til VM på Ironman distancen. Jeg har lige siden starten af min karriere interesseret mig rigtig meget for hvordan Ironman opstod på Oahu helt tilbage i 1978 og hvordan det over årene har udviklet sig til i dag at have ca. 1700 deltagere og i dag foregår på Big Island. Jeg elsker bogstavelig talt Hawaii og alt hvad dermed følger.
Hawaii Ironman er det største man kan opnå som triatlet, det er ligesom grand slam er for en tennisspiller eller Champions League for fodboldspiller. Det er det eneste ironman stævne hvor den samlede verdenselite indenfor de professionelle og amatører er samlet. Hvis du skal vinde Ironman Hawaii, kræver det at du slår de bedste atleter i verden til årets vigtigste race. Vinderen af Hawaii Ironman kan kalde sig verdensmester og blive en legende blandt jernmænd uanset om man er professionel eller amatør.
Det som fascinerer mig omkring Hawaii kan være ganske svært at beskrive da det rummer utrolig mange ting. Det er hele optakten til stævnet, hvor man i ugerne op til om morgnen svømmer fra Pier, hvor svømmestarten går, sammen med verdens absolut bedste mandlige og kvindelige triatleter. Stemningen som bliver mere og mere intens som dagene går.
Hawaii er indbegrebet af ironman, her startede det hele for 35 år siden og man har hele vejen formået at holde fast i de gamle traditioner og lægger stor vægt på at videregive det til alle deltagere og familiemedlemmerne. Jeg elsker når man lander i Kona lufthavn, den varme luft der rammer ens ansigt, kransen du får omkring halsen som velkomst til Hawaii, og de altid smilende og venlige indfødte. Hawaii vil for altid være den ø, som ændrede mit liv. På en eller anden måde, føles det altid som at komme hjem.
For mig er det absolut det mest ultimative man kan opleve, når man er så inkarneret en ironman triatlet at opleve alt omkring VM på Hawaii, det findes ikke større. Kona er brutal, både pga. varmen, luftfugtigheden og vinden og er det hårdeste race på ironman distancen i hele verden. Det er ikke VM på ironman distancen for ingenting.
Hawaii ironman kræver vildt meget af dig, både mental træthed, presset inden racet, den fysiske træthed undervejs, samt i høj grad en kæmpestor potion vilje og kampgejst under hele racet. Jeg føler mig utrolig privilegeret at jeg til dato har gennemført VM på Hawaii seks gange og tilmed to top 8 pladser i min aldersklasse. Hawaii har siden 2005 fyldt rigtig meget for mig, fascinationen ved de mange op og nedture jeg har oplevet derovre hver gang, det efterfølgende hårde arbejde for at komme igen, endnu mere fokuseret og stærkere, indstillet på at gøre det hele bedre end sidst.
Man betaler en høj pris, men det er det hele værd "Betina Schmidt"
En ting som jeg hele vejen har været meget fokuseret på, er at hvis man tror alt for meget på sig selv og ikke har den rigtige ydmyghed og respekt for racet så bliver man straffet undervejs.
Mystikken omkring Hawaii
Der er noget magt og mystik over Big Island. På Big Island findes Mauna Loa, som er verdens største vulkan bjerg samt verdens højeste vulkan Mauna Kea. Øen har stadig aktive vulkaner. De fleste indrømmer, inklusiv mig selv, at de har en eller anden form for frygt for Madame Pele, vulkanernes gudinde. Det er mytologi det hele, men når vinden blæser så kraftigt at du ikke kan ligge i bøjlen og man er ved at blæse af vejen, eller du kaster op for gud ved hvilken gang mon ikke du så vil sende en venlig tanke til Madam Pele. Det siges at de folk som har taget et vulkanstykke med hjem fra Big Island, oftest rammes af ulykker efterfølgende, og der sendes således hvert år masser af vulkanstykker retur til Big Island. Da jeg er lidt overtrodisk har jeg i hvert fald ikke turdet at tage et vulkanstykke med hjem fra Big Island.
- Betina Schmidt
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.