• Fri fragt over 300 kr
  • Hurtig Levering 1-3 dage
  • Dansk virksomhed 27 års erfaring
Brug for hjælp? Ring 70 21 30 33

Synkebesvær – 5 gode råd til hverdagen

Synkebesvær rammer et stort antal mennesker som følge af neurologiske sygdomme som Alzheimers eller blodpropper og blødninger i hjernen. Symptomerne kan være store problemer med at spise, og kosten skal derfor tilpasses i konsistens for at kunne håndteres. Personer med synkebesvær kan let miste lysten til at spise, så det er vigtigt at gøre madoplevelsen så positiv som muligt. Her er fem gode råd til at håndtere en hverdag med synkebesvær.

Lider du af synkebesvær, findes der heldigvis muligheder for dig, så du kan få en nemmere hverdag. Du skal sørge for den rette kost, spise langsomt og gøre maden appetitlig. Det er små, men afgørende tips, der kan gøre en stor forskel. Fem af de gode råd kan du læse mere om længere nede i teksten.

Hvad er dysfagi / Synkebesvær?

Dysfagi betyder synkebesvær. Det kan komme til udtryk på flere måder og være let eller markant. For nogle personer med dysfagi betyder det, at de næsten slet ikke kan synke. For andre betyder det, at de kun kan synke dele af maden. For andre igen kan det betyde, at maden ofte kommer ned i luftrøret i stedet for spiserøret.

Ofte vil synkebesvær være forårsaget af føleforstyrrelse eller lammelse. Musklerne i mund og tunge kan være svækkede, eller personen kan have svært ved at koordinere de forskellige muskelfunktioner i forbindelse med spisning.

Hvem får dysfagi?

Synkebesvær er som regel en følge af andre helbredsproblemer. Sygdomme som Alzheimers, Parkinson eller ALS kan medføre dysfagi, ligesom blødninger i hjernen efter en hjerneblødning eller en blodprop, kan være årsagen. Ofte kan dysfagi være noget forbigående i en periode efter blødning i hjernen, og der er derfor et stort antal personer, der oplever at få synkebesvær uden at skulle leve med det resten af livet.

Gode råd til hverdagen med synkebesvær

Udover de kostvejledninger, der følger med en dysfagi-diagnose, er der andre ting, der kan gøre en forskel. En hverdag med synkebesvær handler meget om at få mad nok og bibeholde både appetitten og smagsoplevelsen. Her er fem konkrete råd til dig med synkebesvær eller dig, der er pårørende eller ven

 

  • Sørg for den rette kost
  • Spis langsomt
  • Få maden til at ligne mad
  • Anret maden pænt
  • Tilsæt det nødvendige (evt. fortykning, protein eller anden næringsstof)

 

Læs mere om de 5 råd nedenfor:

 

Sørg for den rette kost

Afhængigt af hvilken diagnose, der ligger til grund for synkebesværet, skal du tilpasse din kost. Modificering af kost til dysfagi-ramte handler om, hvilken konsistens du er i stand til at håndtere. Maden blendes ofte til mos og forskellige midler tilsættes for at tilpasse præcis til den konsistens, der er påkrævet. Midler som fortykningsmiddel eller protein er ofte brugt i forbindelse med madmodificering til synkebesvær.

 

Læger og behandlingssteder vil altid undersøge og fastsætte nøjagtigt, hvilken kost der er velegnet til den enkelte person. Når du tilbereder kosten, er det vigtigt at følge de angivne retningslinjer meget omhyggeligt. Derudover har du frie hænder og kan med fordel undersøge markedet for varianter inden for de forskellige midler til modificering af kost. Tag dog ingen chancer – det kan være fatalt at spise den forkerte kost som dysfagi-patient.

Spis langsomt.

 

For de fleste tager det lang tid at spise, når synkerefleksen ikke fungerer normalt. Spiser du sammen med en person med dysfagi, gør du både dig selv og denne en tjeneste ved at sætte tempoet ned. Læg bestikket fra dig og tyg af munden, inden du snakker. På den måde kan du som pårørende eller ven til en person med synkebesvær gøre spisning til et hyggeligt samvær.

Det er sundt for alle at spise langsomt. At spise med små pauser, tage mindre bidder og tygge grundigere giver en bedre fordøjelse og hurtigere mæthed. Så at sænke tempoet er også en positiv ting for dig som pårørende eller ven til den dysfagi-ramte.

 

Få maden til at ligne mad.

’Madsminke’ får pludselig en ny og langt mere positiv betydning, når det handler om mad tilpasset til personer med synkebesvær. At få maden til at ligne det, den var, før den blev konsistenstilpasset, er essentielt. Kød smager bare bedre, når det ligner kød. Grøntsagsmos er mere spændende i en smuk form end som en tilfældig klat.

Når du tilbereder konsistenstilpasset mad, kan du med fordel anvende forskellige former til forskellige madvarer. Brug firkantede silikoneforme til at skabe form på mos af brød og lignende. Brug runde former til grøntsagsmosen og form det mosede kød som en steak.

 

Hold dig ikke tilbage fra at bruge naturlige farvestoffer til at gøre de ofte lidt ubestemmelige farver mere realistiske. Saft fra rødbeder eller gulerødder kan gøre kødmosen mere rød, mens sovsekulør kan imitere den stegte skorpe. 

Anret maden pænt

 

Smagen er som bekendt ikke det eneste vigtige i forhold til mad. Gourmet restauranter og andre pænere madsteder gør en dyd ud af at anrette maden så delikat og appetitlig som muligt – dette med det formål at styrke appetitten og give en samlet sanseoplevelse.

 

Når du skal spise madvarer i en konsistens, der ikke tidligere har været normalt for din kost, er det særligt vigtigt, at udseendet i det mindste er pænt. Den tilpassede konsistens kan få forskellige retter til at se ens ud, så en kreativ anretning vil ofte kunne øge appetitten. Hvilket er særligt vigtigt for en person med synkebesvær.

Tilsæt det nødvendige

 

Som dysfagi-patient kan det være nødvendigt at spise mindre portioner et større antal gange om dagen, og det kan være svært at få nok af eksempelvis protein i maden. Er der ikke nok protein i maden til en person med synkebesvær kan en god løsning være at tilsætte proteinpulver. Proteinpulver findes i mange forskellige varianter og kan tilsættes som en smagsgiver eller blot som en smagsneutral tilsætning.

Kan man forebygge synkebesvær?

Du kan ikke direkte forebygge dysfagi, men du kan gøre en indsats for at mindske risikoen for at få synkebesvær. Fordi dysfagi kan fremkomme som følge af en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning, kan du gennem en sund livsstil gøre dit for at mindske risikoen. Almindelige livsstilsforbedrende tiltag kan være at stoppe rygning, dyrke regelmæssig motion og spise sundt.